Tvangsauktion

Spørgsmål og svar om tvangsauktioner

Her kan du se nogle af de oftest stillede spørgsmål og svar om tvangsauktioner.

Hvorfor kommer en bolig på tvangsauktion?

En bolig kommer på tvangsauktion, fordi ejeren af boligen ikke har betalt sin termin eller ejendomsskat til tiden. Det sker dog først, efter at det involverede realkredit- eller pengeinstitut eller Skat ikke er lykkedes med at få sin betaling gennem rykkere og inkasso. Har en privatperson udlæg i ejendommen, kan han ligeledes begære auktion over ejendommen.

 

Hvilke boliger kommer på tvangsauktion?

Det kan være alle typer boliger. Det handler mere om ejeren. Har han vanskeligt ved at betale af på de lån, der er optaget med sikkerhed i boligen, kan han forsøge at sælge den i fri handel. Hvis det ikke er muligt, kan tvangsauktionen være den sidste udvej.

 

Kan jeg se boligen inden auktionen?

Ja. Men der er ofte kun én mulighed for at besigtige boligen inden tvangsauktion. Besigtigelsen er faciliteret af fogedretten, og der kan være rigtig mange, der skal se boligen på samme tid. Der er typisk heller ikke særlig meget tid til at undersøge boligen særlig grundigt.

 

Hvem kan købe på tvangsauktion?

Alle har mulighed for at købe bolig på tvangsauktion. Det gælder både privatpersoner og selskaber. Som privatperson bør du få en advokat til at hjælpe dig med købet.

 

Hvor foregår en tvangsauktion?

Den foregår altid i fogedretten i den retskreds, hvor ejendommen ligger. Se adresse og telefonnummer på fogedretten i den givne retskreds på tvangsauktionens præsentationsside på Boligsiden.dk.

 

Hvad er 1. auktion?

En tvangsauktion består reelt af to mulige tvangsauktioner på samme bolig. Er der en pant- eller udlægshaver, der ikke får dækket det beløb, han har til gode, kan han kræve en 2. auktion. Det samme kan ejeren samt fogedretten, såfremt fogedretten finder buddet for lavt.

 

Hvad er 2. auktion?

Den sidste af to mulige tvangsauktion på samme bolig. Har en pant- eller udlægshaver ikke fået dækket det beløb, han har til gode på 1. auktion, kan han kræve 2. auktion. Når 2. auktion er afsluttet, er det ikke muligt for panthaveren at gøre yderligere krav gældende i relation til ejendommen, idet panthaveren dog fortsat kan have et resttilgodehavende. Der er altså ikke noget, der hedder 3. auktion.

 

LÆS OGSÅ: Køb på tvangsauktion: Det er ikke så svært

 

Hvad betyder misligholdelsesauktion?

Enhver kreditor kan kræve misligholdelsesauktion, hvis køberen på en tvangsauktion har fået hammerslag og alligevel ikke kan betale. I den situation vil køberen, der har misligholdt den oprindelige auktion, komme til at betale omkostningerne til misligholdelsesauktion samt forskellen mellem sit bud og det nye hammerslag, hvis det altså er mindre.

 

Kan private få finansiering til at købe på tvangsauktion?

Ja. Ligesom ved et almindeligt boligkøb vil et køb på tvangsauktion ofte blive finansieret dels af et boliglån i banken og dels af et realkreditlån i et realkreditinstitut.

 

Hvad skal jeg betale ud over det beløb, jeg har fået hammerslag på?

Ud over købssummen skal du betale det såkaldte størstebeløb kontant. Du skal betale ½ procent af dit bud i auktionsafgift. Og du skal betale for at få auktionsskødet tinglyst. Afgiften er 1.660 kroner og 0,6 procent af købesummen.

 

Hvad er størstebeløbet?

Størstebeløbet består af omkostninger for selve auktionen, som rekvirenten, kreditorer og andre panthavere måtte have lagt ud. Det kan være udgifter til forsyningsselskaber, forsikringer, renovation, ejendomsskatter eller lejeudgifter, hvis boligen har været udlejet.

 

Hvem får de penge, jeg betaler for købet?

Dit bud bliver fordelt i henhold til prioritetsrækkefølgen af pant- og udlægshavere som den fremgår af tingbogen og som er gentaget i salgsopstillingen. Den panthaver der står øverst skal have dækket hele sit restkrav, før den næste i rækken af pant- og udlægshavere kan få sit krav dækket. Prioritetsrækkefølgen opstår efterhånden som pant eller udlæg bliver tinglyst efter princippet først i tid, bedst i ret.

 

Hvornår skal pengene falde?

Som regel indenfor fire uger.

 

Hvad gør jeg, hvis der er en lejer i den bolig, jeg har købt på tvangsauktion?

Er der en lejer i boligen, du har købt på tvangsauktion, kan du som udgangspunkt ikke opsige ham, og du hæfter desuden for lejers indskud og forudbetalte husleje. Bor den tidligere ejer stadig i boligen, har han ikke samme rettigheder som en lejer. Den tidligere ejer skal flytte, og gør han ikke det, kan du ved fogedrettens hjælp få sat den tidligere ejer ud.

 

Kan jeg sælge boligen videre på det almindelige marked med det samme?

Ja.

 

Hvad betyder ”den lille og den store sikkerhed”?

Den lille sikkerhed, som afhængig af ejendomstype og retskreds er på mellem 10.000 og 20.000 kroner, skal stilles øjeblikkeligt ved auktionens afslutning. Den store sikkerhed skal du så typisk stille inden for syv dage. Den skal dække størstebeløbet, restancer vedrørende dit bud og 1/4 af den del af pantet, der kan kræves indfriet.

 

Kan jeg stille den lille sikkerhed i retten med Dankort eller MobilePay?

Nej. Du kan udelukkende stille sikkerhed med kontanter eller bankgaranti. Dog accepteres en advokatindeståelse for sikkerheden.

 

Hvornår skal jeg have fuldmagt med på tvangsauktionen?

Hvis du byder for en anden, skal du have en skriftlig fuldmagt fra vedkommende med.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg skal købe på tvangsauktion sammen med familie eller venner?

Hvis du vil købe ejendommen sammen med andre – eksempelvis med din kæreste eller et familiemedlem – skal navnene på alle, der skal stå som ejere på skødet, oplyses i forbindelse med budgivningen. Hvis de øvrige du skal købe med ikke er til stede, skal du huske at have en fuldmagt fra den eller dem, som ikke er tilstede, og alle navne skal fortsat oplyses i forbindelse med budgivningen. Hvis du køber på vegne af et selskab, skal du have en tegningsudskrift med, som ikke må være ældre end 30 dage.

 

Denne FAQ om tvangsauktioner er lavet i samarbejde med BuusMark Advokatfirma.